SIKKERHED

Her finder du sikkerhedsmanualer til sejlads og forskelligt grej.
Du skal gøre dig bekendt med dem, når du lejer udstyr.

Antal medarbejdere pr. deltager
Det er muligt for en enkelt lærer/pædagog at tage af sted i kano/kajak/SUP med en mindre gruppe elever. Det anbefales dog altid at være to eller flere for at øge sikkerheden. I UngOdense har vi valgt at forholde os til de rammer for normering, der er gældende i de organisationer der arbejder med kano og kajak: DGI, Dansk Kano- og Kajakforbund, Havkajaksamrådet og Kanosamrådet.

Reglerne for bemanding i UngOdense er: Bemandingen består af en sejladsansvarlig, som lever op til kravene om uddannelse (se sikkerhedsinstruks her). For havkajak og SUP skal der herudover pr. 8 deltagere være en ekstra medarbejder, som har erfaring med sejlads og redning i det pågældende fartøj. For kano skal der, ud over den sejladsansvarlige, være en ekstra medarbejder som har erfaring med kanosejlads, hvis der er mere end 6 kanoer/12 deltagere.

Hvor må man sejle?
Vi har valgt at bruge betegnelserne ”Sejlads i meget beskyttet farvand” og ”Sejlads i andre områder” For meget beskyttet farvand er kravet at den sejladsansvarlige som minimum er uddannet med et ”Endags sikkerhedskursus i kano eller kajak” (udbydes her hos Grejbank Fyn). For andre områder er kravet en anerkendt instruktøruddannelse i det pågældende fartøj (minimum instruktørniveau 2 i Dansk Kano- og Kajakforbund eller tilsvarende).

Hvornår må man sejle?
Odense kommune har tegnet en passageransvarsforsikring, som dækker skader der opstår i forbindelse med sejlads med elever. Forsikringen er gældende fra og med uge 14 og til og med uge 42. Uden for dette tidsrum er det ikke tilladt at sejle. Desuden er det et krav at vandtemperaturen er minimum 10 grader. Vær ekstra opmærksom på vejret og vand- og lufttemperatur i ydersæsonerne.

Forældreaccept
Ved sejlads/vandaktivitet er der krav om forældreaccept for børn under 18 år. Forældrene skal give deres samtykke til at barnet må deltage i sejladsen, samt evt. bekræfte at barnet kan svømme. Download dokument til forældreaccept her. 

Svømmevest eller redningsvest?
Svømmeveste må kun anvendes hvis deltageren kan svømme, og der samtidig er et følgefartøj i umiddelbar nærhed. Et følgefartøj kan dog være en kano eller kajak med besætning (lærer/pædagog/medarbejder/…). Hvis dette ikke kan overholdes skal der anvendes redningsvest.

Uddannelse
UngOdense og Grejbank Fyn laver sikkerhedskurser i kano og kajak Læs mere her

Sikkerhedsinstruks
Ved hver sejlads skal der udarbejdes en sikkerhedsinstruks. For inspiration kan du her se UngOdenses generelle sikkerhedsinstruks:  Klik her

Spørgsmål
Spørgsmål vedr. sejladssikkerhed og sikkerhedskurser kan stilles til friluftsvejleder ved Grejbank Fyn:
Michael Anthonius Jakobson: Klik for at sende mail  / 30601962

Her finder du UngOdenses standard sikkerhedsinstruks for kano, kajak og SUP board

Sikkerhedsinstruks kano-kajak-SUP UngOdense januar 2023

 

Derudover kan du downloade eksempler på UngOdenses sikkerhedsinstrukser for

Badning: Klik her

Vinterbadning: Klik her

Water Balls: Klik her

 

Forældre accept

Klik her for at downloade dokument til udlevering

PDF om sikkerhed ved brug af Trangia stormkøkken

(udarbejdet af Lars Borch for Efterskoleforeningen)

Klik her for at downloade: Sikkerhed med sprit og trangia

Sikkerhed ved brug af økse

  • Børn der betjener økse skal ALTID være under opsyn af en voksen.
  • Kontroller at øksehovedet sidder fast. Tage fat om øksehovedet med en hånd og om skaftet med den anden. Hvis øksehovedet kan rokke, må man ikke bruge øksen.
  • Brug altid et huggeunderlag af træ. Underlaget skal helst være fast og plant, så smutter øksen ikke så let når du hugger
  • Hold god afstand til andre når du økser, så du ikke rammer andre med øksen eller brændestykker.
  • Hav helst solidt fodtøj på. Hvis uheldet er ude og du rammer foden med øksen holder en læderstøvle til mere end gummisko!
  • Brug begge hænder på økseskaftet og hold på øksens greb (nederst på skaftet)
  • Stå altid med spredte ben så du mindsker risikoen for at hugge dig i benene
  • Efter brug lægges øksen på plads

 

Sikkerhed ved brug af kniv

  • Når kniven ikke er i brug, skal den være i hylster og lægges på plads
  • Når man snitter, skal man altid snitte væk fra fingre og krop
  • Hvis du skal række kniven til en anden, så læg den først i hylster eller ræk med skaftet forrest

 

Download ovenstående sikkerhedsvejledning for økse og kniv som pdf:  Klik her

Sikkerhed ved MTB kørsel:

  •  Lær de basale teknikker – bremsning, gearskift, ned- og opkørsel osv.
  • Brug altid hjelm
  • Kør ikke hurtigere end du hele tiden har kontrol over cyklen
  • Sæt farten ned når du møder andre trafikanter
  • Hold god afstand til hinanden så i undgår sammenstød
  • Advar hinanden om forhindringer, sving, andre trafikanter osv.
  • Brug tid på at lære udstyret at kende – gear, bremser, saddelhøjde osv.
  • Vær opmærksom på føret i sporet – mudder, våde blade, is osv.
  • Tjek ruten til fods hvis du er i tvivl om du kan klare den, fx stejle nedkørsler
  • Husk lys både for og bag hvis du kører i mørke
  • Medbring mobiltelefon samt sygesikringskort
  • Medbring førstehjælpssæt (kompresforbinding, tape og folietæppe), vand og evt. energibar

 

Vær desuden opmærksom på:

  • Regler for færdsel i naturen. Du må kun cykle på veje og stier, og der er forskel på private og offentlige arealer – kend reglerne – her må du cykle
  • Respekter de andre trafikanter – vandrere, andre cyklister, folk med barnevogn eller hund, ryttere osv. Det kan være ubehageligt hvis du kører hurtigt og tæt forbi andre.
  • Overhold de almindelige færdselsregler
  • Medbring mobiltelefon med 112-app samt sygesikringskort
  • Vær god ved naturen. Smid ikke afflad og råb ikke unødigt.
  • MTB i statsskovene Naturstyrelsen -de bedste MTB områder i Danmark

 

Download ovenstående instrukser som pdf: Klik her