Cykelguide Odense Fjord

CYKELGUIDE ODENSE FJORD

Se forslag til 5 spændende cykelruter rundt om Odense Fjord i denne cykelguide Fjorden Rundt

FÅ INSPIRATION TIL CYKELTURE VED ODENSE FJORD

Nedenfor finder du forslag til 5 forskellige cykelruter rundt om Odense Fjord, som fører dig forbi ikke mindre end 80 seværdigheder og kulturhistoriske perler. Første udgave af kultur- cykelguiden FJORDEN RUNDT for Odense og Kerteminde fjorde udkom i 2007 som et illustreret hæfte med tekst og foto af journalist Hans Rye, der også har lagt ord og fotos (hvis ikke andet er nævnt) til denne redigerede netudgave i starten af 2018.

Målet med denne guide er at grave et par spadestik dybere end den traditionelle turistguide. Samtidig har det været hensigten at lave en kortfattet, let tilgængelig guide, som går på tværs af nye og gamle kommunegrænser – en guide, som forhåbentlig giver anledning til yderligere fordybelse.

De 80 ”nedslag” understreger, at fjordområdet i den grad er præget af menneskelig aktivitet og rummer et utal af historier, der blot venter på at blive husket og genfortalt. For eksempel kan Lindøs kæmpekran ses, næsten uanset hvor man befinder sig i fjordområderne, kanalen til Odense er gravet ud med menneskehånd, store områder fjorden rundt er inddæmmet, byer og havne er skudt op, og fiskerfamilier har i generationer hentet deres udkomme på fjordene.

God fornøjelse!

DE 5 CYKELRUTER

Klik på de blå faner og læs mere. Nederst på siden finder du kort over ruterne.

ODENSE - KLINTEBJERG

Tag på en dejlig tur langs kanalen.

Selv om det er en flad fornemmelse at færdes langs vestsiden af Odense Fjord, så byder en tur langs kanal og kyst alligevel på af et hav af små og store oplevelser. Den flade fornemmelse skyldes, at området er støvsuget for høje bakker og dybe dale. Sletten bliver det kaldt, men det flade landskab betyder ofte gode kig ind i landet og ud over kanal og fjord selv de steder, hvor sti eller vej ikke løber langs vandet.

Turen begynder naturligt ved Toldboden i bunden af Odense Havn. Nye boligblokke og kontorbygninger er skudt op og skaber et helt nyt havnekvarter. Og det er også her, man finder Nordatlantisk Hus. Turen går ad Gammelsø, men hurtigt er der muligt at holde til højre og køre ad Kanalvej og dermed langs med Næsbyhoved Skoven, der rummer Næsbyhoved Slotsbanke, hvis eventyrlige historie, man bestemt skal hæfte sig ved.

^{Nordatlantisk Hus Foto Kirstine Mengel}

Nærmest som ved foden af det gamle voldsted holder Odense Motorbåds Klub til – en klub, der i den grad har fundet læ for hækbølgerne fra Odense Kanal, for kun en smal passage under vejen giver de lavmastede fartøjer adgang til klubbens broer og fortøjningspæle.

Bebyggelsen langs vejen består af en sammenbygget, karakteristisk række af rødstens huse, mens det er de gamle siloer og længere ude den nye Odins Bro, det nedlagte Odense Staalskibsværft, H.J. Hansen og Fynsværket, der vækker opsigt, hvis man skæver over kanalen.

Bilister og cyklister må hurtigt tage afsked med hverandre, for mens bilisterne svinger ”ind mod byen”, kan cyklister og andre motionister fortsætte ad Kanalstien, der er asfalteret de første kilometer.

Den charmerende husrække langs kanalen bliver afløst af først lidt industri og derefter Bispeengen – et område med lave strandenge og rørsump. Stavids Å snor sig gennem engen og løber under Kanalstien. En simpel konstruktion med nogle såkaldte højtvandsklapper skal forhindre, at højvande i fjord og kanal breder sig til engområdet.

Over for Fynsværket ”tårner” et af områdets mange frugtbare ”glaspaladser” sig op og vidner om, at overskudsvarme og grønne fingre i den grad kan få blomster og planter til at gro.

Brede dæk på cyklen er et gode, for belægningen skiftet til grus. På kanalen er den maksimale hastighed seks knob, og man skal være standhaftig, hvis man ikke vil lade sig hive med og slå følgeskab med et fragtskib eller en lystsejler, der skyder sig vej ud gennem det smalle sejlløb.

Det karakteristiske tårn på Stige Kirke er det første tegn på, at man nærmer sig havnebyen Stige. Stige Færgens gamle færgeleje er bevaret, og i Stige Bådehavn – ikke langt fra færgelejet – fornemmer man, at de lokale har slået en klog i tiden, så den ikke løber fra dem. Der er god tid til en snak om højvande og sejlerliv mellem de sortmalede fiskerhuse.

De gamle affaldsbjerge på den menneskeskabte Stige Ø fylder godt op på den modsatte bred, hvor man også øjner de legendariske jagt- og fiskehytter kaldet Sortehusene, der er den absolut yderste bebyggelse på halvøen.

En ny stor losseplads – Odense Nord Miljøcenter – har set dagens lys lige nord for Stige. Men det stopper ikke her, for dårligt har man lagt centret bag sig, før man når til Odense Havns spulefelt, som man i øvrigt kan cykle rundt om på et højt dige, især hvis der er brede dæk på cyklen. Spulefeltet rundes af med en dyb kanal og en af de karakteristiske pumpestationer, man møder på ruten.

Det frister med et hvil på E. Nielsen Plads – en cykelrasteplads med både bord og bænk og udsigt til den yderste spids af Stige Ø: Koholm og til Hasseløre, en af de i alt 30 øer i Odense Fjord.

Fjorden begynder for alvor at folde sig ud i al sin pragt, og ser man hen over Hasseløre rammer blikket Vigelsø og øens karakteristiske gule gård, der i dag er indrettet til naturskole. Forude øjner man Klintebjerg, men inden man når så vidt, skal man over Landvandskanalen, der afvander Lumby Inddæmmede Strand – en af mange store inddæmninger ved Odense Fjord.

I Klintebjerg, hvor kanalstien stopper og bliver afløst af asfalterede veje, må man ikke snyde sig for en tur til havnen, hvor Klintebjerg Bådelaug har base, og hvor der er mulighed for at blive sejlet over til Vigelsø – se sejlplan under Vigelsø her på siden.

KLINTEBJERG - ENEBÆRODDE

i Klintebjerg er omkring halvdelen af turen Odense – Enebærodde overstået og turen fortsætter stik nord.

Vel ude af byen er der fin udsigt til Lindø og den mere end 100 meter høje portalkran på den modsatte side af fjorden. Langs vandet skyder et dige ryg, men selv med brede dæk er det uvejsomt, så det er kurs ret mod Gerskov, hvor der skiltes mod Gersø Huse. Det er muligt at komme igennem til fjorden af nogle minde sideveje, men hvis der ikke er et stort overskud af kræfter, så vend om ved Gerskov Kirke.

Ruten går nu stik nord mod Hessum, mens landet flader sig ud mod øst. Det betyder adskillige tramp i pedalerne fra Hessum til først Ølundgårds naturområde og derefter Søhoved og Galtehoved, der er navnet på den østligste spids på Lammesø.

Den sidste kilometer køres på fin markvej. Vil man ind i det 90 hektar store Ølundgårds naturområde, skal man gøre holdt ved en lille p-plads, hvorfra den kun er få hundrede meter af et traktorspor til områdets fugletårn.

På ruten fra Hessum mod Bogø bekendtgør et lille skilt, at der kun er en kilometer til Lindø, der har en langt mere kendt og betydningsfuld pedant på den modsatte side af fjorden. Spar derfor på kræfterne, hvis ønsket da ikke er at afbryde dagens tur og vende hjemad. Er det imidlertid tilfældet, så er det en god ide at køre over den tidligere ø, sætter kurs mod Otterup og derefter Odense. I Otterup skal man finde skiltet, der viser mod Klintebjerg, for så kommer man forbi Østruplund, Østrupgård og den lille Østrup Kirke.

Fortsætter turen nordpå, er der stop på Bogø eller mere præcist ved Bogøhus, hvor Bogøvejens beboere i 2001 rejste to sten til minde om de store inddæmninger i området. Igen skal der økonomiseres med kræfterne og tænkes på den fortsatte tur, men der er oplevelse i at tage mod øst til Firtals Strand og se et af de højeste diger i området. Der er mulighed for at vandre på diget, der går stik syd og skærmer et lavt, men tilgroet naturområde

Fra Bogø er der ikke langt til Otterup Lystbådehavn, hvor Sejlklubben Egensedybet har kastet anker. Bådehavnen er på en måde gemt godt af vejen med flere kilometer til Otterup, og det er bestemt værd at besøge havnens yderste pynt, hvorfra der er en fortrinlig udsigt til Enebærodde.
Bid også mærke i den gamle, forfaldne Bogø Mølle, som blev opført i forbindelse med de omfattende inddæmninger i området.

Tæt ved havnen når man Fjordmarken – et blomstrende engområde med masser af fugle, og man nærmer sig herregården Hofmansgave, der også huser Kartoffelmuseet.

Inden man når leddet ved Enebærodde, er der fin udsigt til et lavvandet vildtreservat og Charlottenlund – en løvskov fra først i 1800-tallet, der markerer overgangen til selve odden. Fra skoven er der adskillige kilometer til først Martinegården, fyret, fyrmesterboligen og Gabet. En cykel med brede dæk er absolut at foretrække på den langstrakte odde.

ODENSE - MUNKEBO

Turen langs den sydøstlige side af Odense Fjord adskiller sig markant fra vestturen.

Blandt andet går turen bakke op og bakke ned ved Munkebo, men den afgørende forskel er, at der ikke går en sti langs vandet. Derfor må man ty til cykelstien langs landevejen og derfra lave afstikkere til fjorden, hvilket gør turen relativ lang, hvis man vil have det hele med.

Som ved vestturen er det naturligt at begynde ved Toldboden i bunden af Odense Havn, hvor man også finder Nordatlantisk Hus. Derefter går turen ad Østre Kaj forbi gamle siloer og pakhuse, der ligger som historiske monumenter over en svunden tid og som en virkningsfuld kontrast til de nye glaspaladser, der skyder op på havnearealet.

Vejen langs kajen, hvor man både skal agte sig for de nostalgiske jernbanespor og for nutidens store sættevogne skifter navn flere gange, men fremme ved Narvikvej, netop hvor man kan se, at Stavis Å munder ud i Odense Kanal, må man op mod Havnegade og under Odins Bro. Langs Havnegade ligger H.J. Hansen, det gamle værftsareal og Fynsværket nærmest side ved side, og selv om det er mange år siden, der blev bygget skibe på de skrå beddinger på Odense Staalskibsværft, så er området fortsat et besøg værd.

Ved Fynsværket dukker resterne af den oprindelige Odense Kanal op parallelt med vejen, og lige efter Fynsværkets 18 meter høje støjvolde går turen ad den smalle Færgevej, der markerer grænsen mellem moderne storindustri og idyllen i den lavtliggende Haveforeningen Bogø. Kort efter er vi fremme ved anløbsbroen, hvor den nu nedlagte Stige Færgen lagde til.

Efter yderligere få hundrede meter ad Østre Dæmning når man den karakteristiske røde, ottekantede pumpemølle, der løfter vand fra kolonihaveområdet ud i kanalen. Turen går videre forbi de maritime klubber langs kanalen, og senere de efterladte affaldsbjerge på Stige Ø. Affaldsbjergene skråner ned mod Sortehusene, hvor tiden står stille. Tæt ved Sortehusene finder man leddet til det yderste naturområde på Stige Ø. Det er tiden at lade cyklerne hvile og springe i traveskoene.

Tilbageturen går ad Havnegade. Vi kommer forbi de velbesøgte fiskepladser på den yderste strækning af Odense Å, og man kan se det store V, hvor den gamle kanalarm og åen løber sammen.

Færgevej krydser den blinde kanal, og pludselig befinder vi os blandt de yderste huse i Skibhusene. Det er bestemt værd at lunte lidt rundt i kvarteret eller trille ud ad Sedenvej, hvor landskabet folder sig ud og giver udsigt til Seden Enggaard og i horisonten den store portalkran på Lindøværftet nu Port of Lindø.

Lidt inde ad Skibhusvej må man ikke overse skiltet, der viser smutvejen til Vollsmose. Stien når først bebyggelsen Hindehøjen, og søger man lidt, finder man vejen til kolonihaverne Martinsminde og Biskorup, der er et besøg værd, for her går frodighed, opfindsomhed og sans for detaljer hånd i hånd.

Der er imidlertid ingen genvej. Odense Å, der på det yderste stræk er omgivet af vældige engområder, skal krydses på Kertemindevej, men hurtigt er man fremme ved Seden og Mindelundsvej, den første af mange sideveje, der fører os til oplevelser langs Odense Fjord.

Flere stikveje langs Mindelundsvej giver adgang til Odense Å. En giver for eksempel adgang til Krogens Bådeklub, hvor en halv snes joller og motorbåde duver i takt med åens vilde ænder, der virker både fede og tamme.

Mindelundsvej ender blindt ved Seden Skydebane og Seden Strand, men inden man når så langt, har man passeret Seden Kirke og Seden Enggaard. Hvis der er brede dæk på cyklen, er der mulighed for en rundtur på det yderste stykke, hvorfra der er udsigt til ”bagsiden” af Stige Ø og for eksempel spiret på Stige Kirke.

Vil man over på den anden side af skydebanen, må man tilbage til byen og gennem industrikvarteret, hvor man støder på skiltet til Seden Strandby. Søg hurtigst muligt ned til fjorden og følg kysten i urets retning. Nogle sodsværtede pæle i vandkanten markerer, hvor man i sin tid landede skaller til et af de mange skalleværker langs fjorden.

Lidt længere fremme ad stien ligger Seden Strandby Havn, og fjorden folder sig for alvor ud med fin udsigt til Vigelsø. Bemærk sandstranden og fortsæt ud til enden af hjulsporet, hvor en lille klynge fritidshuse har slået rod.

Den videre tur fra Seden Strandby mod Kertemindevej går ad Søbjergårdsvej. Lige inden gården er der en lille, smal smutvej, der også fungerer som ridesti. Finder man den, er man hurtigt ude på Bullerupvej og til endnu et af de store miljøanlæg, Nordøst Anlægget, man støder på fjorden rundt.

Kertemindevejens næste afstikker, Engløkken, deler sig et stykke ude. Hvis den røde advarselskugle ikke er oppe, så følg vejen mod skydebanen, kryds den lille idylliske Vejrup Å, kør til enden ad sporet, og du står ved en fjord fyldt af fugle. Alternativt kan man holde til venstre inden åen. Også ad den vej kommer man tæt på fugle og fjord, og langt ude genser man på afstand den lille klynge fritidshuse fra turen til Seden Strandby.

Der er ingen vej videre frem, kun tilbage, og derfor bliver næste afstikker fra Kertemindevej Oldermandsgyden, hvor man ad markveje igen kan nå fjorden. Men spring gyden over, kryds Krags Å ved 10,1 kilometer pælen og vælg Fredemarksvej, den direkte vej til fjorden og udsigten til Tornø og for eksempel Stige Ø.

Den fjerde å, der løber under Kertemindevej, den af og til meget vandrige Gels Å, skal krydses på en bro, der hviler på det oprindelige brofæste til Kerteminde-banen. Både brofæstet og den gamle Dræby Station i Moselavet er et kig værd, inden man sætter kurs ad Stationsvej til Dræby og videre ud ad Dræby Fedvej.

Langt ude ad fedvejen finder man afkørslen til Tornø, og selv om der både ved Tornø, og ude hvor Dræby Fedvej ender, er adgang til vandet, så vælg vejen mod Vigerø, en af flere oprindelige øer i området, der mistede status som ø i forbindelse med de omfattende inddæmninger i fjorden.

Markvejen langs vindmøllerne i området ender blidt. Fortsæt derfor til T-krydset ved Vigerø, sving til højre og kom tæt på Lindøværftet eller til venstre, hvor den blinde vej ender nede ved fjorden. Efter turen til Vigerø er der to muligheder: Følg den mærkede Munkebostien på en terrængående cykel eller følg vejen tilbage til Dræby og videre ad Kystvejen mod Lindø.

Turen rundt om Lindø giver en god fornemmelse af, hvor stort havneområdet egentlig er, og for enden af vejen kan man stille cyklen og enten følge Munkebostien til Boels Bro eller gå en tur langs de nyopførte vindmøller.

På tilbagevejen må man ikke overse passagen i støjvolden langs Lindø, for via den får man retning mod Munkebo, værftsbyen og Munkebo Bakke. Inden byen nås, kommer man forbi den meget skamferede, nærmest udslettede Dalby Høj – en af egnens mange gravminder.

MUNKEBO - GABET

Og turen fortsætter ud til Gabet.

Hvis man står ved Munkebo Bycenter og skal mod Gabet går den bedste tur ad Solbakken og nogle få hundrede meter ad Højvangen til Munkebostien. Nyd udsigten ud over Odense Fjord og suset ned ad bakken til Boels Bro. Prøv eventuelt kræfter med Boels Bro bakken, når turen går tilbage igen, og forpustet går turen op forbi tårnet på Munkebo Bakke.

Efter bakketuren sættes der kurs mod Bregnør Fiskerleje, der opstod, da der var masser af fiskeri på Odense Fjord. Benyt cykelruten fra fiskerlejet til Fynshovedvej, hvor stien løber på toppen af det dige, der holder fjorden ude fra Tårup Strand. Selv om man bliver snydt for de flade engarealer ved Vestermade, skal man søge væk fra den trafikerede landevej og følge cykelruten til Tårup, der er lidt af et trafikknudepunkt, idet der fra Tårup er forbindelse til Kerteminde, Mesinge, Martofte og Lodshuse.

Ved Mesinge er det den nedlagte Kerteminde-banen, der udstikker retningen bag om byen. Man kommer forbi stationen, og vil man se mere af de flade engarealer, så – umiddelbart efter stationen – tag en tur ad den næsten to kilometer lange Vestermaegyden, der ender ved et lille skur helt ude ved fjorden.

Man kan også slå et slag gennem byen. I så fald kommer man forbi Mesinge Kirke, inden kursen sættes mod først Midskov og senere Lodshuse. Turen går ad Søndre Skovgyde, der løber parallelt med fjorden. Den bedste og i øvrigt helt oplagte mulighed for at komme ned til fjorden er det lille Sdr. Skovvænge, der rundes af med en flot udsigt til fugleøen Skovholmen. Turens sidste par kilometer går gennem et let kuperet terræn, inden man triller ned til Lodshuse.

KERTEMINDE - KØLSTRUP - MUNKEBO

Turen går gennem vikingernes land.

Turen rundt om Kerteminde Fjord og Kertinge Nor går gennem vikingernes land og er i høj grad præget af byerne langs vandet. Den direkte vej om fjord og nor er specielt på sydsiden trukket væk fra vandet, men et utal af afstikkere muliggør alternative ruter.

Det er naturligt at svinge sig i sadlen ved Langebro i Kerteminde, hvor byens berømte fiskerpige Amanda står og skuer ud over havnen og købstadens røde tage, der tager sig bedst ud, når de ses fra kystvejen syd for Kerteminde Fjord.

Landsbyen Ladby – få kilometer fra Kertemindes byskilt – har lagt navn til Ladbyskibet, der ligger begravet i en høj for enden af Vikingevej kun få stenkast fra Kerteminde Fjord. Begravelsen fandt sted for snart 1100 år siden. Så gammelt er træet i Ladbys stråtækte bindingsværksgårde næppe, men alligevel er de et stop værd, inden turen går ad Husgyden og videre ad Tværgyden, der fører direkte til vandet, en lille rasteplads med læskur, bænke og grillplads samt en gratis udsigt over Kertinge Nor.

Inden man når så langt, krydser man Langegyde. Følger man den stik nord og fortsætter ad markvejen, når man lidt besværligt Kerteminde Fjord netop der, hvor fjorden slår et knæk, folder sig ud og bliver til nor.

På den modsatte side af fjorden ligger øen Skålholm og markerer, at vi er tæt på stedet for den pælespærring, vikingerne i sin tid bankede ned i fjordbunden for at holde forfølgere og ubudne gæster tilbage en rum tid. Snekkeled – Munkebos vel nok dyreste boligkvarter – ligger og soler sig på nordsiden af fjorden, og vi er tæt på stedet, hvor driftige folk i sin tid havde planer om at bygge en dæmning, så Kertinge Nor kunne tørlægges.

Mod syd fører Langegyde til ”bunden” af noret, hvor Kertinge og den gamle stationsby Kølstrup næsten er vokset sammen, og det lokker med et hvil på rastepladsen kun få meter fra noret og ikke langt fra Kølstrup Kirke.

Fra pladsen øjner man det imponerende slot Ulriksholm. Inden man når slottet, går turen forbi den gamle smedje, der markerer starten på den snoede Ulriksholmvej. Der er adskillige stimuligheder gennem skovområdet, der så at sige knytter Ulriksholm og Østergård sammen. Flere går tæt ved vandet, men de er langt fra cykelvenlige. Langt bedre er Kerteminde-banens gamle trace gennem skoven.

Endelig kan man fortsætte ad den smalle landevej, der snor sig syd om skoven og forbi Østergård. Netop ved den gamle herregård støder man på cykelrute 43 mod Munkebo, og man får relativt hurtigt øjenkontakt med sommerhuskolonierne, der er smukt forankret ved noret for enden af Kamsbjerghuse og Møllekrogen.

Og selv om sommerhusejerne ikke ligefrem skilter med, at man er velkommen, så er en tur gennem området en oplevelse. Det samme er en tur gennem Munkebos nyeste boligkvarter, der er skudt op i bakkeområdet lige i udkanten af byen – et varieret byggeri, et studie i moderne arkitektur.

En cykelrasteplads tæt ved Kertinge Nor markerer fint, at man står på tærsklen til Fyns 7. største bysamfund. Forsøger man på den videre færd at følge kysten langs med bolig- og sommerhusområdet ved noret, løber man let ind i problemer, for der er ingen fortløbende sti langs vandet. Derfor må man krydse sig frem eller blive på Kølstrupvej, til man når Syvstjernen, roernes klubhus og Galgeholm – en lille historisk og minderig ø tæt ved klubhuset. På plænen syd for klubhuset kan man stadig se nogle ganske vist meget nedbrudte, nærmest udviskede skanser fra Carl Gustavskrigene.

Den direkte vej til Kerteminde går ad stien langs amtsvejen, men blandt andet Munkebo Kirke, Munkebo Multipark og Munkebo Bakke er oplagte udflugtsmål, når turen går gennem værftsbyen. Mange vil også foretrække turen gennem Drigstrup, op forbi Drigstrup Kirke og ned til Over Kærby – en lille klynge af gamle gårde og huse på kanten til Tårup Inddæmmede Strand – frem for den hurtige og langt kortere cykelsti.

Når man har lagt Over Kærby bag sig er der to muligheder. Man kan suse ned ad bakken, krydse landevejen og slå et slag ned gennem Lille Viby, eller man kan benytte Drigstrup Sognesti, der fører op over Svanehøj, hvorfra man endnu engang må beundre den storslåede udsigt over fjord og nor, men også til den nye golfbane Great Northern og til for eksempel Lille Viby, der i luftlinie ligger ganske tæt ved Ladbyskibet.

Både Svanehøj og Lille Viby ligger snublende nær på Kerteminde, og vi er derfor ikke langt fra et af byens mest værdsatte åndehuller, den idylliske Lillestranden, hvor en enkelt fjordfisker fortsat holder stand. Fiskergade, der ligger i samme kvarter, er også et levn fra den tid, hvor fiskeri var af stor betydning for byen.

Både Lillestranden og Fiskergade fører mod centrum, hvor man for eksempel finder Kertemindes Kirker, Farvergården og de gamle købmandsgårde, Muusgården og Andresens Gård, eller lidt længere væk med ansigtet vendt mod bugten og Storebælt: Fjord & Bælt på Kerteminde Havn og Johannes Larsen Museet på Møllebakken.