Her kan skoler, institutioner og foreninger låne friluftsudstyr – se hele udvalget og book nederst på siden.
Der udlånes ikke til privatpersoner.
INFO VED BOOKING AF UDSTYR
Se vilkår for lån af grej m.m. Udvalget af produkter og bestillingsliste finder du herunder.
Denne bookingside har fået nyt design – har du ris eller ros – så skriv gerne her
Booking Grejbank Fyn
Bemærk at Grejbank Fyn ikke udlåner udstyr til kommercielle eller private formål!
Udstyret bookes via formularen nederst på siden.
Vigtigt!
Bemærk at din bookning først er gældende når du modtager en endelig bekræftelse pr mail.
Grejbank Fyn bestræber sig på, at udstyret altid er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, men du er som låner også selv ansvarlig for at tjekke udstyret. Samtidig er du som låner ansvarlig for deltagernes sikkerhed i forbindelse med aktiviteter hvor udstyr fra Grejbank Fyn indgår. Vær opmærksom på om det kræver tilladelse at benytte området hvor aktiviteten foregår.
Formelle kompetencer ved risikofyldte aktiviteter
Vær opmærksom på at visse aktiviteter med grupper af børn og unge kræver formelle kompetencer. Det gælder fx klatring og sejlads med kano, kajak, SUP og jolle. Ved sejladsaktiviteter med elever er der bl.a. krav om, at der udarbejdes en sikkerhedsinstruks, samt at der er tegnet en passageransvarsforsikring.
Er du i tvivl så spørg os!
Aflevering af udstyr
Udstyret skal afleveres i samme stand som du modtager det. Det vil sige rengjort (undtagen MTB-cykler) og uden skader. Er udstyret bortkommet eller beskadiget ved aflevering, vil låneren blive opkrævet et beløb svarende til omkostningerne ved reparation eller nyanskaffelse. Ved manglende rengøring vil der blive opkrævet et gebyr som minimum er svarende til udlånsgebyret (fx 150 kr. pr kano). For bålgryder, Trangiasæt og andet båludstyr er gebyret dog minimum 100 kr. pr enhed.
Se desuden menupunktet til venstre: Sådan behandler du grejet
Afbestilling
Hvis du fortryder lånet, hører vi gerne fra dig senest 7 dage før dagen for udlånet. Ellers forbeholder vi os ret til et afbestillingsgebyr.
Åbningstider
Vi har normalt åbent i tidsrummet 8-14 på hverdage (fredag til 13). Har du brug for at hente eller aflevere udenfor dette tidsrum kan du kontakte os på tlf. eller mail.
Betaling
Betaling sker via EAN eller CVR nr. Har skolen eller foreningen ikke et af disse skal vi bruge CPR nr og adresse på den person der bestiller. Der er også mulighed for at betale med Mobile Pay (425134 Grejbank Fyn).
Har du andre spørgsmål så kontakt os. Det gælder også hvis du har brug for inspiration til steder og ture eller en instruktør til dine aktiviteter.
Sådan behandler du grejet
Kanoer, kajakker og SUP boards
Efter brug rengøres udvendigt og indvendigt. Kanolinerne kvejles kort op. Kajaklugerne tages af og lægges i pakrummene. Ved fastspænding på trailer skal den nederste elastik/strop anvendes, se foto her.
Veste hænges på bøjler på rullestativ og skylles med fersk vand. Våddragter hænges på bøjler på rullestativ med retsiden udad og skylles med fersk vand. Bøjlens “skuldre” skal vende fremad i forhold til dragten. Neoprensko skylles og afleveres i balje. Kajakskørter og paddle floats skylles og hænges på rullestativ.
Trangia
Vær meget forsigtig ved brug af Trangia. Specielt sprit kan være farligt hvis man ikke overholder simple retningslinjer – se retningslinjer her.
Ved brug af gasbrænder afmonteres gasdåsen når Trangiaen ikke anvendes.
Efter brug rengøres hele Trangiasættet. Det må ikke vaskes i opvaskemaskine! Spritbrænderen lægges i en tæt plasticpose.
Telte og lavvuer
Teltdug og bund skal rengøres uden brug af sæbe. Barduner kvejles op på en måde så de er lette af løsne igen for den næste bruger. Lynlåse lynes og teltdugen lægges sammen inden den lægges i teltposen. Pløkker rengøres. Telte og lavvuer må gerne afleveres våde, da vi altid lufter teltene efter hvert udlån.
Hængekøjer og tarps
Skal rengøres uden brug af sæbe. Barduner kvejles op på en måde så de er lette af løsne igen for den næste bruger. Hængekøjer og tarps må gerne afleveres våde, da vi altid lufter teltene efter hvert udlån.
Gryder og pander
Aluminiumsgryder må ikke vaskes i opvaskemaskine.
Støbejernspander og -gryder (fx. dutch oven) må kun vaskes med varmt vand uden brug af sæbe.
Emaljerede gryder og pander kan vaskes i opvaskemaskine.
Soveposer
Der skal altid anvendes lagenpose (kan lånes i grejbanken). Efter brug skal soveposen luftes inden den pakkes i pose.
Rengøring
Alt grej på nær MTBs skal afleveres i rengjort stand.
Vi vil meget gerne give vore brugere en god oplevelse med rengjort udstyr i topform. Det vil hjælpe os meget i denne målsætning, hvis du som bruger er venlig at følge vores anvisninger, og aflevere udstyret i samme gode stand som du modtog det. Dermed kan alle få det bedste ud af grejet.
På Skibhusgården er der rengøringsgrej til kanoer, kajakker, våddragter etc.
Bookning
Du bestiller grejet ved at bruge formularen i bunden af siden.
Bekræftelse
Grejet er først reserveret til dig, når du har modtaget en bekræftende mail.
Hvad så når du skal hente det?
Når reservation er bekræftet, kan du normalt afhente grejet på det tidspunkt du har anført ved bookningen. Vores normale åbningstid er mandag-torsdag 8-14, fredag 8-13. Ring eller skriv hvis du ikke kan komme i åbningstiden, eller ønsker at hente eller aflevere på et andet tidspunkt end anført ved bookning.
Vi pakker normalt din bestilling af kanoer, kajakker, MTBs og andet til dig, hvis andet ikke er aftalt.
Når du returnerer udstyr
Aflevér grej og nøgler som aftalt.
Våddragter og svømme-/redningsveste SKAL skylles grundigt indvendigt og udvendigt, og hænges retvendt på stativ. Cykler rengøres af vores personale!
Undlades rengøring forbeholder Grejbanken sig ret til at fakturere dette.
Find os på denne adresse:
SKIBHUSGÅRDEN Natur- og Friluftscenter
Grejbank Fyn
Skibhusvej 388, 5000 Odense C
Tlf. 30601962
Mail: klik her for mail
GREJ SORTIMENT
Klik på kategorierne nedenfor for at se produkterne i vores sortiment. Finder du ikke det du skal bruge, så kontakt os, så ser vi om vi kan hjælpe.
Bestillingslisten finder du i bunden af siden.
BOOKING AF GREJ
Bookningen er først gældende, når du modtager en endelig bekræftelse på at grejet er ledigt! Husk at læse Vilkår for udlån samt Sådan behandler du grejet, som du finder i menuen øverst på siden.
Bookingformularen er delt op i kategorier. Du kan skifte mellem kategorierne i toppen af formularen eller ved at klikke “næste/forrige” i bunden af siderne.