Tæt på byen og midt i naturen ligger Stige Ø. Den tidligere losseplads, er i dag omdannet til et skønt alsidigt naturområde med bølgende bakker og en fantastisk udsigt over fjorden. Her findes både legepladser, træningsbaner, ishus og meget mere. Til Fjordens Dag er det derfor en oplagt ramme, når vi inviterer til en aktiv dag med fokus på miljø og bæredygtighed – og selvfølgelig en masse natur- og friluftsaktiviteter. Her er noget for hele familien og det er gratis at deltage!
Østre Kanalvej 7, 5000 Odense C
PROGRAM 2026
Kl. 10.00 Pladsen åbner
Kl. 10.30 Show med Katrine Bille – Katrine Undersøger
Kl. 10.30 Walk & talk vandretur
Kl. 12.00 Spøgelsesnet i havet og Odense Fjord
Kl. 13.00 Insektkaravanen – det festlige biodiversitetsoptog
Kl. 16.00 Tak for i dag

KATRINE UNDERSØGER
EN NATURVIDENSKABELIG KONCERT FOR HELE FAMILIEN
Kl. 10.30
Kom og oplev showet Katrine Undersøger, hvor Katrine Bille spiller koncert og formidler vild viden om naturvidenskabelige fænomener. Vi skal opleve lyset, dele sig i alle regnbuens farver, lytte til lydbølger, lade os rive med af vinden, håbe på vi flyder ovenpå, undgå at brænde os på ilden og lege med vand i alle former.
Gå ikke glip af denne lærerige, musikalske og sjove koncert, som uden tvivl vil underholde både store og små, og gøre os lidt klogere på vores vilde, vidunderlige og videnskabelige verden. Katrine Bille er kendt for det populære børneprogram Katrine Undersøger på TV 2 og YouTube og fra Ramasjangs “Lille Nørd” og “Luk op, Luk i”.

UDEUNGER WORKSHOP
KRIBLE-KRABLE OG INSEKTHOTELLER
Hele dagen
Besøg Udeungers sjove naturlejr. Kom med på opdagelse i krible krable dyrenes forunderlige verden. Undersøg de dyr du finder og kom tæt på krible-krabledyr. Lån fangstgrej til at gå jagt efter insekter og smådyr. Og prøv at fodre en snegl med banan. Byg og dekorer dit eget insekthotel. Eller gå på opdagelse i spændende naturfund som knogler og kranier, skind og udstoppede dyr, tørrede fuglefødder, spidse tænder og kæmpestore horn – alt må aes, røres, nærstuderes og undersøges….selvfølgelig!
Arr.: UdeUnger og Fjordens Dag

INSEKTKARAVANEN – DET FESTLIGE BIODIVERSITETSOPTOG
Optoget starter kl. 13.00
Blomster, bier, sommerfugle, myrer og andet kryb går sammen i et festligt, farverigt og fornøjeligt optog rundt på pladsen. Med musik og dans gør insekterne opmærksom på det mangfoldige liv i naturen, som vi alle er afhængige af. Lav dit eget insektdiadem eller følehorn af smukke perler eller få ansigtsmaling i vores stand og gå med i optoget.
Arr.: INSEKTKARAVANEN, Grønne Nabofællesskaber og Bedsteforældrenes Klimaaktion

WALK & TALK
VANDRETUR MED NÆRVÆR PÅ STIGE Ø
Kl. 10.30-ca. 12.30
Tag med på en tur, hvor vi kombinerer natur, nærvær, refleksion og gode samtaler i trygge rammer. Vi går ca. 3–4 kilometer (ca. 2 timer). Start ved ishuset på Stige Ø.
Undervejs vil der være små reflektions- og samarbejdsøvelser, og man kan dele tanker og livserfaringer i det omfang, man har lyst til. Det er helt frivilligt, hvor meget man ønsker at dele, eller blot lytte og være med. Alle over 18 år er velkomne. Hunde må ikke medbringes.
Arr.: Walk & Talk Odense v./ Pierre Juel – Coach og kropsterapeut under udd. hos Totum

SPØGELSESNET I HAVET OG ODENSE FJORD
MILJØTALK
Kl. 12-13
Der ligger omkring 49.000 tabte, forladte eller glemte fiskenet og garnrester i danske farvande. Disse såkaldte spøgelsesnet eller stykker af net udgør en alvorlig trussel mod havets liv, da de fortsat fanger fisk, havfugle og havpattedyr, som ender med at dø i nettene.
Hør om arbejdet med at opspore og fjerne de farlige net, der ligger skjult i danske farvande.
Arr.: Alternativet Fyn
FOLD FANERNE UD OG SE SAMTLIGE AKTIVITETER
UDFORSK HAVET
Gå på opdagelse i havets tilstand og dets spændende beboere. Undersøg i mikroskoper og kig i akvarier. Os Om Havets biologer og naturvejledere fortæller og nørder om havets dyr, og de problemer vi står overfor.
Arr.: Os Om Havet
SKRIV ET KÆRESTEBREV TIL FJORDEN
Kl. 10.00-14.00 (måske hele dagen)
Kom med på en fantasirejse ned under havets overflade. Her kan du møde ægte arts-ambassadører, der hver repræsenter nogle af fjordens helt unikke arter, så som ålegræs, sukkertang eller den lille tangnål. Hør historier om de fascinerende arter, og kom med på en fantasirejse ned under havets overflade. Og skriv en kærlighedserklæring – ja, et vaskeægte kærestebrev til fjorden.
Arr.: Arternes Ambassadører
SPEJDERAKTIVITETER OG SNOBRØD
Kom og bag snobrød på bål eller prøv kræfter med spejderlivet med forskellige sjove aktiviteter.
Arr.: Cityspejderne 5. Odense
PRØV KANO OG SUP
Få en tur på vandet i kano eller på SUP. Både for begyndere og øvede. Medbring evt. badetøj.
Arr.: Skibhusgården Natur- og friluftscenter
BYG EN FUGLEKASSE
Hjælp havens fugle – kom og byg en fuglekasse, så de har flere steder at yngle.
Arr.: Tid til tur – Michael Jensen
SNITTEVÆRKSTED
Snit din egen blyant eller knage, til at tage med hjem. Hør mere om vandreture, kano, bålmad, workshops og friluftsfester, som arrangeres af Eventyr i det fri.
Arr.: Eventyr i det fri
PRØV JAGTSTIEN OG VIND
En sjov og ikke mindst lærerig aktivitet, hvor du kan afprøve din viden om fugle, dyr, planter m.m. Der er en fin præmie på spil.
Arr.: Bliv Naturlig Vis – Jæger Rasmus Kristensen
VANDEKSPERIMENTER
Halmhuset har koblet et helt vandeksperimentarium på en elcykel ”VandLab”. Lån et fiskenet og gå på opdagelse i fjorden. Undersøg vanddyr og planter i mikroskoper og med andet måleudstyr.
Arr.: Halm-huset, UngOdense
RUNDTUR I HESTEVOGN
Oplev naturen på Stige Ø og fjorden med en hyggelig tur i hestevogn.
Pris 25 kr. pr. tur
BIODIVERSITET I HAVEN
Hør om vores fælleshave, hvor biodiversitet og økologi er i højsædet. Smag på grønt fra haven.
Arr.: Fælleshaven Rubra
SMAGSPRØVER PÅ HONNING
Se bierne helt tæt på og hør om biernes fantastiske verden og vigtigheden af at passe på både bier og insekter. Få en smagsprøve på honningen og hør om biavl. Du kan også få lidt bivoks i hænderne og se, hvordan det kan formes.
Arr.: De Fynske Bivenner
DYST OM KLIMA OG TEST DIT KLIMAAFTRYK
Prøv lykken i vores fiskedam eller drej på hjulet og test din viden om klima. Du kan også undersøge, hvordan det ser ud med familiens CO2-budget – og få tips til hvordan I reducerer jeres klimaaftryk? Eller få en snak om, hvad vi kan gøre for den natur, vi er en del af.
Arr.: Bedsteforældrenes Klimaaktion
UPCYCLING AF TØJ
Vi inspirerer til reparation og upcycling af tøj og minimerer tøjforbruget. Prøv at lave sjove og kreative lapper og upcycle tøj.
Arr.: BRONX
HVOR GRØN ER DU?
Deltag i vores klimaquiz, byg en klimavenlig have, se hvor grøn du er, lave sjove memes og lær om klimavenlig mad. Hvordan kan du gøre en forskel for klimaet i hverdagen?
Arr.: Klima- og Miljøforvaltningen Odense Kommune
LEGE OG QUIZZER MED PRÆMIER
Hør om Odense Fjord set i et klimaperspektiv og prøv vores lege og quizzer med præmier på højkant.
Arr.: Klimabevægelsen Odense
QUIZZER OG AKTIVITETER OM KLIMA
Vidste du, at vi danskere i gennemsnit udleder ca. 13 ton CO₂ om året? – det svarer dagligt til indholdet af en ballon på 3,2 meter i diameter! Kom og skub til ballonen. Test din viden om klimaet og få inspiration til en bæredygtig hverdag gennem sjove quizzer og aktiviteter.
Arr.: VedvarendeEnergi
PRØV EN KLIMAQUIZ OG SMAGSPRØVER
Vi sætter fokus på sammenhængen mellem uligheden i verden og klimaforandringerne. Prøv overraskende smagsprøver på bæredygtige fødevarer og test din viden i vores spændende quiz, hvor du kan vinde to billetter til en spændende aften med foredrag og debat i Kafé Kloden.
Arr.: Mellemfolkeligt samvirke/Kafé Kloden
ANSIGTSMALING OG BIODIVERSITET
Vi har fokus på biodiversitet og mere liv i haverne og byrummet. Ansigtsmaling: Kom og bliv forvandlet til en smuk sommerfugl, edderkop, brumbasse eller en kær mariehøne.
Gå også med i vores festlige optog kl. 13
Arr.: Grønne nabofællesskaber Odense
SE DEN NYE EL-SKRALDEBIL
Besøg Odense Renovation og se en af de nye el-skraldebiler, som indsamler sorteret affald i Odense Kommune. Eller prøv vores sorteringsspil og bliv klogere på genbrug, sortering og affaldsminimering.
Arr.: Odense Renovation
BLIV VEN AF FJORDEN
Tag et sjovt foto i vores store fotoramme og bliv #venaffjorden og få gratis badges. Odense Fjord Samarbejdet er 17 partnere, der arbejder for at forbedre vandtilstanden i Odense Fjord. Mød os sammen med Odense Renovation, og hør mere om, hvad vi gør, nyeste viden og planer for at komme i mål.
Arr.: Odense Fjord Samarbejdet
GRØNNE TRANSPORTVANER
Oplev en moderne elbus få gode råd til at komme rundt med offentlig transport. Vi hjælper dig i gang med Rejsekort som app.
Arr.: FynBus
FJORDEN TÆT PÅ
Vi dokumenterer, hvad der foregår under havoverfladen. Se iagttagelser og bundprøver fra Isefjorden og Køge Bugt (sorte dødshuller ved sandgravning), der er i samme forfatning som Odense Fjord og udstilling om vores vandmiljø. Hør om vores indsats og arbejde med at involvere unge i miljøarbejdet.
Arr.: Danmarks Naturfrednings Havnetværket & DN Stevns
STENMALING OG FISKESPIL
Smag på tangkage og æbler. Underholdende og tankevækkende aktiviteter – quiz omkring havmiljø og bæredygtig mad, mal på sten og de mindste kan prøve vores sjove fiskespil.
Arr.: Alternativet FYN
PRØV RØGDYKKERBANEN
eller skyd til måls med håndbrandsprøjter. Mød beredskabet og deres juniorkorps og hør om vores arbejde og hvordan du bliver frivillig i beredskabet.
Arr.: Beredskab Fyn & Beredskab Fyn Ungdomskorps
SJOV MOUNTAINBIKE BANE
Mærk suset og glæden ved at køre mountainbike. Lån en cykel og prøv teknikbanen eller kør ud på øens MTB spor.
Arr.: MTB Kidtz, Cycling Odense
MÆRK VANDET ELLER PULSEN
Tag på en rolig tur i en af vores robåde på vandet med en instruktør (fra 10 år) eller prøv få pulsen op med en sjov udfordring i et ergometer på land. Kom og vær med!
Arr.: Odense Roklub
SJOVE LEGE OM HAVMILJØ
Vi laver sjove lege og kreative aktiviteter om vigtigheden af godt havmiljø.
Arr.: Ungdommens Røde Kors Odense
PRØV PARKOUR
Kom og prøv den sjove bane og få tips til nem parkourteknik for begyndere. Vi skaber social forandring for unge i Odense og omegn gennem parkour.
Arr.: Movement Odense
KAN DU FINDE VEJ?
Kom ud i naturen og se om du kan finde posterne på Stige Ø ud fra et kort. I kan både gå og løbe ruten og alle aldre kan deltage.
Arr.: Odense Orienteringsklub
HØR OM DIABETES
Kom og få gode råd og orientering om diabetes. Gratis risikotest og udlevering af hæfter og pjecer om diabetes.
Arr.: Diabetesforeningen Odense Lokalforening
INSEKTDIADEMER OG UDKLÆDNING
Kom og lav insektdiademer og følehorn i farvestrålende perler. Så kan du kravle eller flyve omkring og gå med i Insektkaravanen kl. 13
Arr.: Odense Dramaskole/Insektkaravanen
LAV UDSMYKNING TIL HAVEN
Kom og lav krible-krable dyr og anden kreativ og sjov udsmykning til haven. Det bliver en fusion mellem naturmaterialer og andre kreative remedier.
Arr.: Ungdomscenter Højstrup, Ung Odense
CYANOTYPI
Kom og lav dit eget magiske blå-tryk af planter ved fjorden. Prøv den gamle fotografiske trykmetoder Cyanotypi. Den dybe, karakteristiske blå farve, når sollys, kemi og naturmaterialer arbejder sammen. Kunstner Lone V. Petersen inspirerer og guider.
Arr.: Fjordens Dag
KUNST, NATUR OG VILDE VIBES
Det blå Jernskelet på Stige Ø forvandles til et kreativt rum fyldt med farver, idéer og vilde værker. Værkerne er skabt af både unge upcoming kunstnere fra UngOdense og mere erfarne kreative sjæle fra byen. Kom og lad jer overraske af alt det, kunsten kan – midt i naturen.
Arr.: Ungdomscenter Højstrup, Ung Odense
KUNSTVÆRKET VANDDRÅBEN
Oplev en stor fælles collage med ønskedråber til Odense Fjord og vandløb. Værket er lavet af Odenses borgere under H.C. Andersen festivalen.
Arr.: Foreningen Åbne Døre
MARIUS PETERSEN
KOM TIL ÅBENT HUS KL. 10-15:
Kom og se hvordan dit affald som pap og papir bliver til nye ressourcer.
Havnegade 90, 5000 Odense C
LÆKRE ISVAFLER OG GRILLPØLSER
Gammeldags isvafler og softice samt grillpølser og kolde fadøl.
Arr.: Strandcaféen Stige Ø
PEDRO’S FOODTRUCK
Serverer lækre burgere, veggieburger, stegte kartofler samt kolde drikke.
Arr.: Pedro’s Grill & Veggies
LÆKRE SANDWICH
Lækkert udvalg af sandwich inkl. vegetar samt drikkevarer.
Arr.: Fars Fede Foodtruck
KAFFE, TE OG KAGE
Traditionel kaffe og te samt lækker kage.
Arr.: BRONX
SEJLADS MED MF FÆRGEHANS
Kl. 10-16 sejlads mellem Stige og Bogø (Stige Ø) efter behov. Cykler medtages. Prøv Danmarks mindste færge, der sejler den kulturhistoriske gamle rute over Odense Kanal fra Stige til Bågø. Aflyses ved dårligt vejr.
Arr.: Færgehans’s Venner

